Housing First-tilgangen
Housing First i egen bolig
Vi har arbejdet med Housing First-tilgangen siden 2013. Formålet er at støtte dig i særligt den kritiske overgang, når du flytter fra os og til egen bolig, men også at klare hverdagen og fastholde dig i sin egen bolig.
Hos os tilbyder vi støtte ud fra 2 af de metoder, der er i Housing First-tilgangen. Støtten, du kan få, afhænger af den konklusion, Myndighed er kommet frem til i din udredning. Din §142 handleplan.
De 2 metoder
Om Housing First-tilgange
Housing First er en helhedsorienteret tilgang med afsæt i 8 områder:
- Bolig
- Økonomi
- Fysisk helbred
- Psykisk helbred
- Daglige aktiviteter
- Netværk og sociale relationer
- Misbrug
- Uddannelse og beskæftigelse
I al sin enkelthed handler det om at hjælpe dig ud fra dine håb og drømme til at kunne mestre din hverdag og klare de nye udfordringer, der dukker op, når du flytter i egen bolig.
Allerede når du flytter ind hos os, fokuserer vi på, hvordan vi bedst kan hjælpe dig videre til din egen bolig. Det betyder, at vi har fokus på både boligsøgning og den økonomi, det kræver, at flytte og fastholde en ny bolig. Vi hjælper dig med at lære de forskellige praktiske ting, du skal kunne for at kunne klare en hverdag i egen bolig. Vi hjælper også med selve planlægningen og det praktiske, når du er klar til at flytte fra os og ud i egen bolig.