Natherberg

Natherberget er Forsorgscenter Toftens tilbud til hjemløse, som ikke har et sted at sove og/eller ikke ønsker en fast plads på et forsorgshjem

Anvendelse af Natherberg

Hvis du ønsker at benytte Natherberget kan du ringe eller blot dukke op på Toften.

  • I natherberget indskrives du i tidsrummet 21.30 til 07.30 næste morgen.
  • Du tilbydes en seng at sove i, og evt. mad i form af rugbrødsmadder. (Personalet smører og serverer maden for dig)
  • Der vil være mulighed for at få et bad og morgenmad fra kl. 6.30 (havregryn eller brød).
  • Ønsker du hjælp til at få en fast plads på Toften eller et andet forsorgshjem i Danmark, så oplys personalet om dette, så kan de hjælpe dig med det.
  • Du skal, under opholdet på Toften følge personalets anvisninger. Hvis du ikke følger personalets anvisninger vil det betyde, at du skal forlade Toftens matrikel, og du kan derfor ikke få en overnatning eller blive den pågældende nat. Trusler og udadreagerende adfærd tolereres ikke, og politiet vil blive kontaktet. Hvis du er utilfreds med rammerne i natherberget, kan personalet oplyse dig om øvrige natherberg på Sjælland.
  • Du må ikke fjerne røgalarmer (da vi gerne vil passe på dig og vores sted), og du skal efterlade værelset i den stand, du har modtaget det.
  • Skulle du benytte natherberget flere dage i træk, kan du ikke få opbevaret dine ejendele i dagtimerne, men skal tage alle dine ting med dig.

Ved Karantæne

  • Du kan godt være i Toftens natherberg, hvis du har karantæne fra Toften, du kan blot ikke anvende Toftens fællesrum – dvs. der ikke er mulighed for at bade hvis du har karantæne.